Motorløb på Hem Odde
Af: Anders Errboe
Ligesom Dagmar Andreasen blev landskendt for sin succes med "Rynkeby Most" og sit medlemskab af Folketinget, blev Hem Odde også landskendt for sin motorbane. I påsken 1946 havde Mitus Motor Klub ved Hvidsten Kro arrangeret det allerførste motorløb efter krigen Det blev en overvældende succes, og klubben besluttede at etablere en bane. Efter forhandlinger med ægteparret Andreasen blev det aftalt, at anlægge en slaggebane, så ville klubben stå for løbsarrangement, betale kørerne og have entreindtægten, men ægteparret skulle have indtægterne for parkering og mad på pladsen. Den lokale skabertrang fejrede også triumfer, idet en lokalmand, Ove Lundholm, opfandt "det fjedrende hegn", så tilskuerne sikkerhed blev fra første færd prioriteret højt Det blev således på Hem Odde, at den første bane blev etableret. I et citat fra klubbladet står: " i en af Landets skønneste Egne. Banen er 380 lang, er nærmest ægformet.
Tilskuerforholdene er meget ideelle, idet der på den store sydlige skrænt er en glimrende oversigt over hele banen". Hems husmænd havde med hestevogne og skovle og spader arbejdet med at gøre klar, og senere kom traktorer til for at fjerne træer og buske. Området blev pløjet og derefter planeret med slæbeplanke, hvortil så kom påkørsel af slagger. Jo, Hem Odde var stadig en stor arbejdsplads for lokalbefolkningen.
Den nu hedengangne motorbane.Foto udlånt af Leif Olesen
Det første løb den 23. juni 1946 blev en øredøvende succes. Tilskuerantallet kender man ikke, men der gættes på, at mellem 15 og 30 tusinde tilskuere er kommet kørende, cyklende, gående eller sejlende dertil. Det fortælles at afspærringerne blev væltet, men at kontrollørerne alligevel fyldte kasser, lommer, tasker og styrthjelme med entre penge. Entreen var 2 kr. for voksne og 1 kr. for børn, og Århus Motor Klub noterer, at der var 10.000 tilskuere, der spændt fulgte de dramatiske situationer med kørerne, der blev "sorte som Morianere". Rytterne kom fra hele Danmark, men dagens populæreste sejrherre var Jens Lyn Christensen fra Horsens i Expert Race. Løbene er godt dokumenterede, da der er resultatlister fra samtlige løb, og ydermere var der altid en fotograf til stede, der så solgte billeder til tilskuerne, inden de drog hjem. Naboen, fisker Toftegård, havde også succes, idet han havde en aftale med landbetjenten om, at han dirigerede cyklisterne ind til Toftegård, der tog 10 øre pr. cykel i parkeringsafgift. Knap så succesrig var dagen for Andreasens, der havde købt 6.000 røde pølser hjem. Efter løbet havde de stadigvæk 4.000. De korte ophold mellem løbene og mangel på sælgere gjorde, at de fik en økonomisk bet. Men allerede ved næste løb havde Dagmar fundet ud af, hvordan man betjente de mange mennesker uden at sætte til. Nu satsede man på is, drikkevarer og smørrebrød, så det endte med også at blive en givtig forretning for restauratørerne. Åbningssuccesen blev fulgt op. Der blev afholdt 4 til 5 løb om året, hvor man kørte med 250, 350 og 500 cm3.
Her skal vi nøjes med referat fra motorbanens andet løb den 11. august 1946: "Dagen blev indledt med ny banerekord på 1.55.1 af Bent Jensen på Morian Hansens gamle JAP maskine. Også den dramatiske underholdning stod han for, idet hans gas-spjæld satte sig fast under Expert Racet. For at undgå en ulykke valgte han at stå af på et hensigtsmæssigt sted, hvorved han røg gennem afspærringen og havnede i nogle buske. Dagens øvrige styrt var knap så frivillige og forløb ikke alle så heldigt".
På resultatlisten bemærker man vinderen af Juniorløbet Robert Nellemann på BSA. Han skulle senere blive den første danske racerkører på banen i sin hjemmebyggede Midgetracerbil. Løbene, der snart fik internationale ryttere med, havde stor publikumssøgning, indtil det omkring 1950 begynder at afmattes, og der opstår splid mellem motorcyklisterne og Ankjær Andreasen, der via en sagfører i Skanderborg pludselig anklager disse for kontraktbrud med krav om erstatning. De mener til gengæld, at hotelejeren har opfyldt kontrakten dårligst, og skriver: "Vi har med vilje ikke stillet for store krav til Andreasen vel vidende om de store vanskeligheder, Andreasen har været bragt i efter krigens afslutning, men en påstand om kontraktbrud havde vi dog ikke ventet". De må være blevet forligte, for i 1951 køres der igen med tidens store navne som Arne Pander, Aksel Møller og Gunnar Williams, der rasede med sin sidevogn, så besindige tilskuere ængsteligt trak bort fra hegnet. I 1954 og 55 kørtes slet ikke, og det sidste løb fandt sted for 8.000 tilskuere den 5. juni 1956, hvor Arne Pander satte den aldrig slåede banerekord på 1.12.8 og for øvrigt vandt Expert klassen på dristig kørsel. (Pander flyttede til England og blev den første danske professionelle speedwaykører der.)
En epoke sluttede, banen sprang i skov, og publikumsinteressen for motorløb, nu under det engelske navn speedway, nåede først nye højder da Ole Olsen i 1971 blev verdensmester. Motorløbene smittede nu også af på anden vis. Der blev arrangeret motorbådsløb, hvor snildfingrede mænd satte en lang aksel på gamle bilmotorer. Samme snilde ser man i dag overalt i Sydøstasien, hvor de kaldes long-talt boats.
Galleri: Motorløb på Hem Odde
