De sidste Hem-værter
Af: Anders Errboe
Da Ankjær Andreasen ville sælge i 1951, var den første køber en landsretssagfører enke. Det viste sig dog, at hun ikke kunne få bevilling, da hendes omdømme lød på, at hun "havde ligget i med tyske officerer". Året efter blev Hem Odde så solgt til ægteparret Christiansen. I deres tid mistede Hem Odde sit pæne renomme. Kortspil om endog meget store penge, der allerede var begyndt i Andreasens tid, florerede, og badehotellet tog mere profil af et værtshus. Men et lystigt et af slagsen. Gæster fra den tid kan berette, at det aldrig lukkede. Skulle en tjener været gået til køjs, skrev man bare en seddel, på hvad man havde drukket. Bal på stedet var der også med de tilhørende slagsmål, som var en almindelig og accepteret skik ved kroballer. Fru Christiansen tog del løjerne, og da hr. Christiansen nærede en indædt modvilje mod at lave regnskaber, endte han med at komme i fængsel. Dagmar Andreasen sagde diplomatisk om ægteparret: "Desværre for dem selv kunne de ikke drive forretning." De nu 41 tdr. land blev den 30. september 1963 købt af investor Finn Mose Mortensen. Han indregistrerede stedet som Hotel Mossø A/S med hovedkontor i Skodsborg. I 1964 lejede eller forpagtede han stedet ud til ægteparret Sørensen fra Østbirk Kro. De havde mere professionalisme og påstodes at lukke for udskænkningen kl. 02, hvortil bevillingen gik. De fik igen fat i almindelige gæster med lørdagsbal og berømmede kaffeborde om søndagen. Den enestående beliggenhed og det ekspanderende friluftsliv var oplagte motiver til at følge den tids trend: Friluftsferie. Ægteparret anlagde nede på odden en campingplads, der fik stor søgning. Ved Mossø-Fredningen blev pladsen flyttet væk fra stranden til sydsiden af hotellet. For fredningserstatningen på 50.000 kr. blev de nuværende bygninger med toilet, køkken og bad bygget.
En iskold vinternat den 14. februar 1967 brændte kaminen gennem gulvet og en stor del af hotellet, der var isoleret med tørvesmuld, brændte. Familien reddede sig lykkeligvis ud i bare natskjorter, men indboet gik op i flammer, bl.a. også sønnen Sten Brøggers 170 lp-plader. 1971 solgte de lejemålet videre til Mørk Hansen, da de i mellemtiden havde købt hotel SIKA i Hammel og tillige forpagtet Voervadsbro Kro. Samme Steen Brøgger havde for øvrigt Hem Odde en overgang omkring 1981 erling og Gitte Madsen, der forinden havde forpagtet Voervadsbro Kro, overtog hotellet i slutningen af halvfjerdserne. Stedet var stadig et familieudflugtsmål, og den installerede duke-box var en stor succes. Dette værtspar måtte forlade stedet uden overskud, men siden oprettede de "Det lille Røgeri" i Voervadsbro, som for øvrigt eksisterer i bedste velgående i dag. Restauranten og campingpladsen fortsatte sin eksistens under skiftende forpagtere, hvor somme af dem ikke var helt fine i kanten. Restauranten blev efterhånden mere og mere en lokal bodega, hvilket jo både er hyggeligt og fornøjeligt, men det har en tendens til at holde turister borte. Investoren brugte ikke mange ører på vedligeholdelse, endsige forbedringer. Den sidste forpagter, Erik Munk, lavede en del forbedringer, men da det kun resulterede i, at Mose Mortensen bare satte afgiften op, ødelagde Munk i afmagt sit eget arbejde og forlod stedet. Mose Mortensen satte det hele til salg i 1985 for 1,5 million. I en rum tid var stedet tomt og øde. En motorcykelbande, "Spidserne", holdt til på stedet. Imidlertid blev Hem Odde solgt til Sorringmanden Jens Rasmussen, der stor og stærk gik i gang med at jage "Spidserne" (en Skanderborg baseret "motorcykelbande") og andet godtfolk bort.
Galleri: De sidste værter på Hem Odde
Den legendariske fisker, Jørgen "Tøf Møller, besøgte en af sine gamle venner blandt de under alle forhold trofaste campister. Jens Rasmussen reagerede ved at lukke luften ud af Tøfs dæk. Ansvarlige Hem-borgere sørgede for at fylde luft i for at redde Sorringmanden for en ordentlig dragt prygl. Knap så venlige var "Spidserne", der satte ild til det stykke hede, der lå mellem vejen og hotellet. Takket være brandvæsenets hurtige indsats slap man for en alvorlig ulykke. Jens Rasmussen søgte også væk og solgte hotel og tilliggende i 1991 til en by mand, Bjørn Bagger fra Skanderborg. Denne effektive reklamemand gik i gang med at rive de brøstfældige tilbygninger ned, og renovere hus og campingplads. Samtidig blev kiosk og restaurant udelukkende forbeholdt campister. Selv navnet ændrede han, så det nu blev "Mossø Camp Resort". Det gjorde mange af dem, der havde haft deres gang på Hem Odde et langt liv, noget brøstholdne. Eksempelvis blev fisker Toftegård temmelig opbragt over, at han en søndag ikke kunne købe fløde i forretningen til sin rødgrød. Man må betænke, at Toftegårds kone, Erna F. Daugård, i en menneskealder havde været et elskeligt faktotum på Hotel Hem Odde, så i Anders Andersens tid havde Toftegård fået fløde på grøden.
Bjørn Bagger fremlagde mange planer til myndighederne om anden anvendelse af det fredede areal, og til sidst fik han tilladelse til at nedlægge campingpladsen i 2005 og lave boligareal på nøjagtig de kvadratmeter, som toiletbygningerne optager.
Mange af fastliggerne på campingpladsen har været der i over 40 år, og selvom de endog er blevet bestjålet af en af de mere lurvede forpagtere, har de holdt ud, fordi de var og er bjergtaget af naturen og egnens venlige befolkning, med hvem de mange, fortrinsvis tyske campister, har stiftet livsvarige venskaber. Godhedsfuldt har de langtidscampister, der har været faste gæster i 40 år, fået tildelt Æblehaven som fastliggerplads. At æbleplantagen blev fældet, skyldes en fejl, men et pæretræ står dog tilbage.
I 70 år har Hem Odde været tilgængelig for offentligheden som badestrand, hotel, forlystelsestempel m.v.. Det sidste offentlige arrangement var en Lars Lilholt-koncert i år 2000, hvor 3.500 mennesker var samlet på den historiske plet. I dag har offentligheden stadig adgang til selve Odden via en afmærket sti fra en parkeringsplads. Nede fra Odden kan vi så se op mod Anders Andersens fine funkishotel, der nu er blevet Danmarks smukkest beliggende private bolig.