Krigen
Af: Anders Errboe
Under krigen fortsatte forlystelserne på Hem Odde, og fastelavnsfester, høstfester og julefester fik nu et meget nationalt præg. Men spærretiden gjorde aftenselskaber umulige, så den foretagsomme vært fik endnu en ide. Rundt om Mossø havde husmænd og fiskere i mange år haft et bierhverv ved om vinteren at flette sivsko og -måtter af de siv, man høstede på Mossø. Ankjær blev en slags grosserer for sivarbejdet. I 1942 blev en fabrikation af sivmåtter sat i gang på Hem Odde. Disse blev fremstillet som camouflagenet til tyske bunkers. Behovet var stort, og tyskerne betalte udvidelse aftalen. som var en god arbejdsplads med hyggelig atmosfære for de mange lokale, der tjente gode penge på at sy camouflagenet.
Der var dog også folk, der trodsede fristelsen til de gode penge ved tanken om, at der kom en dag efter krigen. Denne fabrikation, der var godkendt af de danske myndigheder, kom imidlertid Ankjær dyrt at stå, idet han efter krigen blev anklaget og dømt for værnemageri med 3 måneders fængsel og en meget stor bøde. Det skal dog her nævnes, at sagen blev genoptaget i 1950 med frifindelse for værnemageri. Forløbet af den kildne sag og meget mere om hotellet er skildret udførligt i Dagmar Andreasens erindringer, "Mosteren", der udkom i 1998 på Borgens forlag.
Galleri: Under krigen
Der var mange tyskere på Hem Odde, og en dag, da de morede sig med at skyde ud over søen, skød naboen, fisker Toftegård, igen, fordi de havde forstyrret ham i middagssøvnen. Den batalje fik heldigvis ingen konsekvenser. Imidlertid husede Ankjær også frihedskæmpere, der var gået under jorden i nogle af de små sommerhuse ved søen. Et af dem er siden kaldt "ammunitionsburet", fordi der var blevet opbevaret de eksplosiver, der blev brugt til jernbanesabotage i det østjyske.
Modstandsbevægelsen fejrede da også friheden ved en fest på afholdsrestauranten Hem Odde. Ankjær fortsatte som vært efter krigen, betalte sin mulkt, og hans anseelse led ingen skade. Bevillingen blev fornyet, og i 1951 fik han spiritusbevilling efter en kommuneafstemning, men året efter solgte han og beskæftigede sig siden ikke med hoteldrift, men fortsatte med produktion af sivsko og -tæpper, der suppleret med møbler blev en blomstrende forretning.